Udvidelse af udlejningsejendom med 3 nye taglejligheder i uudnyttet loftsrum for privat bygherre samt etablering af elevatorer i bagtrappetårne.
RIOS har varetaget opgaven fra start til slut, fra arkitektskitser, statiske beregninger, ansøgning om byggetilladelse, indhentning af tilbud, løbende tilsyn med udførelsen til det færdige resultat. Der etableres 3 taglejligheder med altaner og private tagterrasser. De eksisterende bagtrapper rives ned og der etableres i stedet elevatorer i trappetårnene. Fortrapperne forlænges op til den nye tagetage og forsynes med sprinkleranlæg. Der udføres helt ny tagkonstruktion med naturskifer og kviste med zinkbeklædning. Der støbes specielt lydgulv mod underboer og opsættes nye indvendige vægge og lofter. Alle installationer til el og vand trækkes fra kælderen i nedlagte skorstene. Badeværelser og køkkener udføres i 1. klasses materialer og der lægges massive plankegulve med gulvvarme.
Ja tak! Jeg vil gerne kontaktes.
Udfyld formularen og vi vender tilbage inden for få timer.